Mjølner Hammer
Proces og samarbejde

Mjølners Udviklingsproces (MUP)

  • Print

Alle vores projekter kører efter Mjølners Udviklingsproces. Den giver en vejledning i hvilke aktiviteter, der skal gennemføres og hvordan, og er derfor med til at sikre et succesfuldt projekt.

Projekter er forskellige, og der er derfor forskel på hvilken proces, man bør benytte i et givet projekt. Vi har derfor tre udgaver af vores proces, og for hvert projekt afgøres det, hvilken af disse tre, der er den passende.

I udformningen af alle tre udgaver har vi haft et fokus på at sikre, at alle dele af processen skaber værdi for vores kunder gennem fx projektstyring og kvalitetssikring. Vores processer er til for at give vores kunder en bedre service og et bedre produkt.

Til store komplekse projekter anvender vi ofte en proces, der er inspireret af RUP, og giver os den formalitet, der skal til for at styre et kompleks projekt i havn til tiden og til den aftalte kvalitet. Vi har tilpasset processen så den matcher vores tætte samarbejde med vores kunder.

Til andre projekter, fx mindre komplicerede projekter, anvender vi en proces, der er inspireret af Agile og Scrum. Det gør os i stand til at hurtigt at agere på ændringer i forudsætningerne for projektet. Det giver os evnen til at være meget fleksible i mindre projekter.

I alle tilfælde tilpasses vores proces til den enkelte kunde i det omfang, der er behov for det. Det er kunden og projektet der kommer før processen – ikke omvendt.

Baseret på anerkendt viden

Mjølners Udviklingsproces er baseret på anerkendte processtandarder og metoder. Da der i vores tre forskellige udgaver af processen er brug for forskellige typer af proces,  har vi i udarbejdelsen af Mjølners Udviklingsproces taget udgangspunkt i følgende standarder og metoder:

  • RUP
  • PRINCE2
  • CMMI  
  • Scrum
  • Agile

Løbende forbedring

Vi laver løbende evaluering af gennemførte projekter, og holder det op mod vores procesbeskrivelser. Vores fagfællesskaber omsætter denne evaluering til konkrete forbedringer af processen. Mjølners Udviklingsproces er derfor altid opdateret og matcher til stadighed de projekttyper vi tager imod.  


 

Mjølner Informatics har gennem årene vundet stor anerkendelse som virksomhed - nationalt såvel som internationalt.

Mjølner Informatics blev grundlagt i 1988 som et spin-off af det nordiske forsknings- og udviklingsprojekt, Mjølner.