Madbestilling fra sofaen med E-takeaway

Home / Madbestilling fra sofaen med E-takeaway

Project Details

E-takeaway

2012

Apps

Springfeed* blev sat på sagen at udvikle en app til iPhone og Android for E-takeaway, der skulle gøre tjenesten lettilgængelig og brugervenlig på mobile platforme. Det lykkedes i en sådan grad at appen vandt to priser i 2012: ”Bedste app” til prisuddelingen Best of Beep og ”Bedste danske app” til Mobil Awards. Appen e-takeaway var den første madbestillingsapp af sin slags i Danmark.

Baggrund

E-takeaway er din digitale adgang til udbuddet af restauranter og take-away-steder i Danmark. Tjenesten blev lanceret i 2003 med ambitionen om at overskueliggøre valgmulighederne inden for take-away i én samlet løsning. Den gør søgning, bestilling og betaling nemmere og hurtigere for sultne danskere på farten eller parkeret i sofaen, som ikke ønsker at bruge unødig tid på restauranten. Fokusområderne for e-takeaway er kundetilfredshed, interaktion og serviceniveau.

Tjenesten er også et tilbud til restauratører, der assisterer dem med markedsføring og salg. Virksomheden har siden sin opstart sigtet mod stjernerne med fuld fart frem med status som Børsen Gazellevirksomhed i 2013 og med flere nomineringer til E-handelsprisen.

Løsningen

E-takeaway appen giver et overblik over restauranter og takeaway-steder nær brugeren baseret på GPS-lokation eller på søgekriterier såsom postnummer, navn eller madkategori. Udover placering og afstand, kan kunden ved valg af restaurant gennemse beskrivelse, åbningstider og kontaktoplysninger men også menu, priser og leveringsvilkår.

Blandt kundens højeste prioriteringer var brugervenlighed og en sikker betalingsfunktion. Bestillinger vises i indkøbskurv, hvor de kan samles og tjekkes igennem inden betaling. Med e-takeaway appen er det nemt at følge status på en ordre fra den modtages af restauranten til den leveres hjemme hos brugeren. I appen kan brugere oprette en profil og tilføje restauranter og menuer til favoritter. Denne funktion gør det nemt at genbestille favoritordrer.

Nøgleelementer:

  • Søgefunktion
  • Kortvisning af restauranter
  • Genbestilling af favoritter
  • Betalingsfunktion
  • Følg ordren

*Springfeed er et dansk app-bureau med hovedsæde i København. I 2019 blev Springfeed opkøbt af Mjølner Informatics A/S.

The client

E-takeaway appen giver et overblik over restauranter og takeaway-steder nær brugeren baseret på GPS-lokation eller på søgekriterier såsom postnummer, navn eller madkategori. Udover placering og afstand, kan kunden ved valg af restaurant gennemse beskrivelse, åbningstider og kontaktoplysninger men også menu, priser og leveringsvilkår.

Contact

Simon Asmussen

Business Development Manager

sas@mjolner.dk, +45 60 23 53 00

Contact Simon for more information on how we can help you

Contact Simon