Prototype på touch-baseret betjening af ventilation

Prototyping in Five Hours at E-14.
Home / Prototype på touch-baseret betjening af ventilation

Project Details

Nilan

2014

Digital Transformation Embedded User Interface Development Interface design Internet of Things

I en live workshop på Danmarks største elektronik messe, E-14, hjalp Mjølner Nilan med at finde frem til, hvordan de kan modernisere deres ventilationsprodukter med TouchGFX. Prototypen endte med at afspejle virksomhedens værdier og identitet i en opdateret og brugervenlig version, samtidig med at den benytter hardware med et lavt ressourceforbrug.

SCENEN

I en live workshop på Danmarks største elektronik messe, E-14, hjalp Mjølner Nilan med at finde frem til, hvordan de kan modernisere deres ventilationsprodukter med TouchGFX.

Det vigtigste for Nilan var at bevare et lavt energiforbrug i det redesignede produkt. Se videoen nedenfor og få et indblik i vores fem timers proces.

 

EN KOMPLET MAKEOVER

Nilan er et dansk firma, som producerer energibesparende ventilations- og varmepumpeløsninger.

De stræber efter at være på forkant med den teknologiske udvikling for således at producere nogle af markedets mest effektive energibesparende systemer og løsninger.

I forbindelse med en opdatering og forbedring af nogle af deres eksisterende produkter, bad Nilan Mjølner om at lave en komplet makeover af et eksisterende kontrolpanel til deres ventilationssystemer.

FRA IDÉ TIL PROTOTYPE

Formålet med workshoppen var, at give Nilan en bedre forståelse af, hvad de kan opnå med TouchGFX og hvordan et projekt kan udfolde sig. Alt sammen uden at bruge for meget dyrebar tid.

“Workshoppen er et enkelt værktøj for produktledere, udviklere og andre til at estimere, planlægge og udvikle embeddede GUI-ideer. Alt, vi skal bruge, er en grundlæggende ide, én dedikeret person og nogle designrammer. “

– Jørgen Mygind, Business Development Manager, TouchGFX.

BRING DE VIGTIGE ELEMENTER I FOKUS

Nilan ønskede en realistisk prototype, der kunne illustrere, hvordan et redesign af et af deres produkter kunne se ud. Produktet skulle være en del af et nuværende produktsortiment.

I idé- og konceptualiseringsfasen reviderede vi strukturen af ​​det nuværende produkt for at tilpasse denne til brugernes behov.

Farver og kontraster blev valgt på baggrund af Nilans eksisterende produktdesign og gjorde det muligt for os at bringe de vigtigste funktioner og features i fokus.

ENERGIEFFEKTIV TOUCH-TECHNOLOGI

I takt med at touch-baserede brugerflader er blevet mere udbredt, ønskede Nilan at anvende en energieffektiv touch-teknologi i deres produkter.

Med TouchGFX blev det muligt at udvikle netop det. En mindre og mere elegant enhed med et rent og simpelt grafisk design, der matcher andre moderne løsninger.

Nilan sikrer et sundt indendørsmiljø for sine brugere og er en aktiv forløber i kampen mod klimaforandringer. Med TouchGFX kunne vi videreføre disse værdier i et energieffektivt produkt.

HARDWARE SPECIFIKATIONER

  • 3,5 “(320 × 240) display
  • Cortex M4 mikrocontroller
  • Lavt hukommelsesfootprint

PROOF OF CONCEPT

Prototypen endte med at afspejle Nilans værdier og identitet i en opdateret og brugervenlig version, der kører på energieffektiv hardware.

The client

Nilan udvikler og producerer førsteklasses, energibesparende ventilations- og varmepumpeløsninger, der er gunstige for miljøet og giver et sundt indeklima og lavt energiforbrug.

Contact

Sales at Mjølner Informatics

sales@mjolner.dk,

Contact Sales at Mjølner Informatics for more information on how we can help you

Contact Sales at Mjølner Informatics