Mjølners tech-ordbog: Prædiktiv vedligeholdelse

Juni har stået i tech-ordbogens tegn her på mjolner.dk. De seneste uger har vi forklaret Internet of Things, Data Science og Machine Learning. Det har vores eksperter Toke, Kristian og Anders stået for.

I denne sidste tech-ordbogsuge er det begrebet prædiktiv vedligeholdelse vi dykker ned i, og det har jeg fået lov til at stå for. Jeg håber min forklaring kan bruges.

Prædiktiv veldligeholdelse – helt kort:

Prædiktiv vedligeholdelse eller den engelske version, Predictive Maintenance, som også ofte bruges, er en måde at bruge digitaliseringens muligheder til at optimere vedligeholdelse af maskiner og undgå nedbrud.

Prædiktive vedligeholdelsesløsninger bruger data fra sensorer og enheder til at forudsige, at udstyret har brug for service, før der bliver behov for dyre reparationer.

Der er Internet of Things brugt til at opsamle data, Data Science til at analysere dem og maskinlæring til at forudsige behovet for service. Med andre ord, en måde at skabe forretningsmæssig værdi for produktionsvirksomheder med de ovennævnte teknologibegreber.

Ord og begreber, der knytter sig til Prædiktiv vedligeholdelse:

Hvordan skaber Prædiktiv vedligeholdelse forretningsværdi?

Det uforudsete er dyrt.

Når maskiner går ned på grund af fejl eller slid, og produktionsapparatet går i stå, kan det betyde store tab. Derfor går de fleste virksomheder også med livrem og seler og forebygger gennem et fast serviceprogram, som skal tage de ubehagelige overraskelser i opløbet.

Præventiv vedligeholdelse kaldes det. Problemet er bare, at det også er dyrt. Service på en velfungerende maskine og regelmæssig udskiftning af dele, som ikke fejler noget, forsinker og fordyrer produktionen.

De senere år har et nyt begreb derfor vundet indpas, nemlig prædiktiv vedligeholdelse. Evnen til at indsamle data fra sine maskiner og bruge dem til at forudsige præcis, hvornår der er behov for handling er attraktiv, og det i en sådan grad at prædiktiv vedligeholdelse er blevet kaldt produktionsvirksomhedernes hellige gral.

For produktionsvirksomheden, som bruger maskiner til at lave et produkt, handler det om at bevare en høj produktivitet. Ingen nedbrud og ikke flere planlagte servicevinduer end allerhøjst nødvendigt.

For maskinproducenten, som leverer maskinerne til produktionsvirksomheden, handler det især om at kunne levere en service-aftale, der adskiller dem fra konkurrenterne. Kan man i stedet for det klassiske serviceprogram benytte prædiktiv vedligeholdelse i sine serviceaftaler, stiller man sig stærkt.

Sådan arbejder Mjølner med prædiktiv vedligeholdelse og industriel it

Som en del af vores industriel it-portefølje skaber vi prædiktiv vedligeholdelse ud fra en forretningsmæssig tilgang. Vores mangfoldighed gør det muligt for os at etablere højteknologiske løsninger med et bruger- og forretningscenteret fokus. Dette fokus er væsentligt, når vi omdanner dine monolitiske maskiner til forbundne digitale økosystemer.

Fra starten af et projekt arbejder vi på tværs af platforme, teknologier og brugerkontekster. På den måde løfter vi dine industrielle it-løsninger op på et holistisk niveau. Uanset om du har brug for en intuitiv touch-baseret brugergrænseflade til dine maskiner, et prædiktivt vedligeholdelsessystem til din produktlinje eller en fuldautomatisk servicetekniker-supportfunktion, kan vi hjælpe dig.

Hent vores gratis e-bog om prædiktiv vedligeholdelse her: