Mjølner Event: Omsæt teori til praksis – benyt testbar softwarearkitektur og undgå teknisk gæld

Eventet er en del af Tech City Aarhus samarbejdet.
Home / Seminar / Mjølner Event: Omsæt teori til praksis – benyt testbar softwarearkitektur og undgå teknisk gæld
Hvornår:

Torsdag d. 8. september kl. 15.30-17.30

Hvor:

Mjølner Informatics' kantine: Valhal Finlandsgade 10 8200 Aarhus N

Deltagere:

Arkitekter, udviklere, projektledere, testere, Scum Masters, Product Owners, User Experience-designere og it-ledere, samt studerende indenfor bl.a. datalogi og software engineering

Forplejning:

Kolde og varme drikkevarer samt lidt hapsere til hyggesnak bagefter

Mjølner slår igen dørene op for et spændende event, og denne gang skal vi dykke ned i testbar softwarearkitektur. Eventet er en del af Tech City Aarhus-samarbejdet, som du kan læse mere om her.

Du får indsigt i hvorfor der bør benyttes en testbar softwarearkitektur, og hvordan det hjælper med at undgå teknisk gæld. Vores to dygtige oplægsholdere vil præsentere teori vs. praksis og diskutere de softwarearkitektoniske valg, Mjølner har taget på en specifik kundeopgave.

Programmet for eftermiddagen:

  1. Testbar softwarearkitektur i teorien, Henrik Bærbak Christensen, associate professor, Department of Computer Science, University of Aarhus
  2. Testbar softwarearkitektur i praksis: Case om it-system til pensionsbranchen med en microservices softwarearkitektur, Morten Jokumsen, Senior Solution Architect, Mjølner
  3. Panel: Henrik og Morten diskuterer arkitekturen og valgene, der er truffet heri, af det system, Morten har præsenteret
  4. Q&A med publikum

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet – scroll ned på siden her og sikr din plads.

Vi glæder os til en spændende eftermiddag!

 

Eventet er en del af Tech City Aarhus samarbejdet.

Oplægsholdere

Henrik Bærbak Christensen

Titel: Associate Professor, Department of Computer Science

Virksomhed: University of Aarhus

LinkedIn

About:

Henrik Bærbak Christensen, Ph.D., er Associate Professor på Institut for Datalogi, Aarhus Universitet. Henrik har forsket og undervist i softwarearkitektur i mange år. Henrik er bl.a. forfatter til bogen ”Flexible, Reliable Software: Using Patterns and Agile Development” og en meget dygtig underviser (”Teacher of the year” på Datalogisk Institut flere gange), som flere vil kende fra kurset ”Software Engineering and Architecture” på Aarhus Universitet. Henrik har stor interesse i samarbejder med industrien og har efter- og videreuddannet mange ansatte i softwarebranchen i Danmark.

Morten Jokumsen

Titel: Senior Solution Architect

Virksomhed: Mjølner Informatics

LinkedIn

About:

Morten Jokumsen er Senior Solution Architect hos Mjølner. Morten har stor erfaring med udvikling af it-systemer til forskellige brancher. Som arkitekt prioriterer Morten altid tæt dialog med kunden og udviklingsteamet om at lave løsninger, der passer til brugssituationen, og er robuste og sikre, inden for de givne rammer i form af budgetter og aftalte afleveringstidspunkter. Morten elsker at diskutere softwareudvikling og holder ofte oplæg, både internt i Mjølner og eksternt, og har bl.a. været taler på JAOO (GOTO) og gæsteforelæser på Aarhus Universitet.

Hold en plads til mig