Fleksibelt elforbrug kan blive afgørende i den grønne omstilling
Fleksibelt elforbrug kan give store gevinster for samfundet, når vi flytter noget af forbruget væk fra de tidspunkter, hvor elnettet er mest presset. Det er hovedkonklusionen i to nye rapporter, der sætter spot på, hvorfor forbrugsfleksibilitet kan spille en afgørende rolle i den grønne omstilling.
Den ene rapport fra CIP Foundation undersøger de strukturelle rammer, potentialer og samfundsøkonomiske gevinster ved fleksibelt elforbrug. Her peger rapporten blandt andet på, at en gennemsnitlig husstand kan spare op mod 11.000 kroner om året ved at flytte sit forbrug til de tidspunkter, hvor prisen på strøm er lavest.
Mjølner har sammen med Alexandra Instituttet bidraget med den anden rapport ‘Et grønnere og mere fleksibelt elforbrug’, der går tættere på det digitale fundament, som skal gøre fleksibiliteten mulig i praksis. Her har vi analyseret de digitale løsninger og tekniske forudsætninger, der kan aktivere forbrugsfleksibilitet på tværs af elbiler, solceller, husstandsbatterier og varmepumper.
”Vores analyse viser, at det ikke er data, der udfordrer aktørerne. Til gengæld skaber et fragmenteret systemlandskab og manglende integrationer en barriere,”
Leverandører af fleksibilitetsydelser lykkes faktisk allerede i dag med at styre mange forskellige fleksible enheder og anvender forskellige tekniske arkitekturer til at håndtere data- og teknologiudfordringer. Til gengæld viser analysen, at de forskellige fleksibilitetsløsninger optimerer på forskellige parametre.
Styringslogikken for de enkelte enheder er ikke designet til at blive koordineret på tværs. Det skaber kort sagt et hjem fuld af enheder, der hver især optimerer efter egne mål, men ikke nødvendigvis efter pris eller elnettets behov for fleksibilitet. Når enhederne ikke er koordineret, risikerer de endda at modarbejde hinanden.
Hvad gør man så?
8 anbefalinger til en robust skalering af forbrugsfleksibilitet – kort fortalt
Analysen viser, at der er et stort potentiale i at gøre det lettere at koble mindre, fleksible enheder på energisystemet – til gavn for både forbrugerne og elnettet.
Men teknisk integration kan ikke stå alene. Anbefalingerne skal også ses i lyset af tre vigtige hensyn: digital suverænitet, cybersikkerhed og risikoen for teknologisk forældelse.
Derfor kan en række gode principper for teknologiudvikling skabe fundamentet for de mere tekniske anbefalinger:
- Undgå at blive afhængige af enkelte leverandører
Varmepumper, batterier og elbiler er ofte afhængige af producenternes egne cloudløsninger og lukkede styringssystemer. Det kan skabe afhængighed af enkelte leverandører og gøre løsningerne sårbare, hvis teknologien, servicen eller leverandøren ændrer sig. Derfor bør markedet understøtte flere leverandører, åbne løsninger og reel mulighed for at skifte leverandør.
- Prioritér europæiske og åbne løsninger, hvor det er muligt
Europæiske aktører og open source-løsninger kan være med til at styrke digital suverænitet og reducere afhængigheden af enkelte udenlandske teknologileverandører. Det kræver dog, at løsningerne reelt kan drives og videreudvikles uafhængigt – ikke blot videresælger lukkede tjenester fra andre.
- Giv bedre mulighed for lokal styring og frakobling
Enheder bør så vidt muligt kunne fungere uden konstant forbindelse til producentens cloud eller fjernstyring. Åbne API’er, lokale styringsmuligheder og dokumenterede integrationsflader gør det lettere at bevare kontrollen, også hvis en cloudtjeneste ændres, lukkes eller ikke længere er tilgængelig.
- Skab større transparens om teknologiafhængigheder
Mange forbrugere, kommuner og andre professionelle aktører har ikke nødvendigvis overblik over, hvilke afhængigheder og cyberrisici, der følger med en løsning. Derfor kan uafhængige audits og tydelig dokumentation gøre det nemmere at vælge robuste løsninger og undgå skjulte afhængigheder.
- Tænk længere end den næste softwareopdatering
Mange fleksible enheder har en levetid på 10-20 år, mens software, cloud-API’er og kommunikationsstandarder kan ændre sig langt hurtigere. Derfor skal løsningerne bygges, så de kan opdateres, vedligeholdes og integreres med nye systemer over tid.
- Gør det lettere at koble løsninger sammen
Hvis forbrugsfleksibilitet fra mindre enheder skal skaleres, er der brug for mere fælles og standardiserede integrationsprotokoller. Det vil gøre det lettere for leverandører at udvikle løsninger, der fungerer på tværs af forskellige brands og typer af enheder.
- Byg sikkerhed og robusthed ind fra begyndelsen
Når flere mindre enheder kobles sammen og kan styres fleksibelt, bliver cybersikkerhed endnu vigtigere. Derfor bør der være klare krav til adgangsstyring, databeskyttelse, sikre opdateringer, netværksadskillelse og dokumenteret systemrobusthed.
- Brug europæiske standarder og initiativer aktivt
Europæiske initiativer, fælles standarder, dataformater og protokoller kan være med til at skabe mere åbne og interoperable løsninger. Jo flere aktører der bruger dem, desto større værdi får de for markedet som helhed.
Det danske elnet er ingen ø
Når Danmark skal styrke forbrugsfleksibiliteten, bør vi se ud over vores egne grænser. Mange af de tekniske rammer og markedsprincipper, der skal få fleksible enheder til at spille sammen med energisystemet, er allerede under udvikling internationalt – ikke mindst i EU. Derfor er det vigtigt, at danske løsninger bygges, så de kan passe ind i de fælles europæiske spor, frem for at ende som isolerede systemer, der senere skal laves om.
Det stiller krav til den måde, vi designer de digitale services på. De skal kunne justeres og videreudvikles, når lovgivning, standarder og teknologier ændrer sig. Ellers risikerer vi at låse os fast i løsninger, der hurtigt bliver dyre at vedligeholde eller svære at koble sammen med resten af markedet.
Samtidig peger analysen på, at næste skridt ikke først og fremmest handler om mere data. Det handler i højere grad om bedre fælles spilleregler for, hvordan enheder, styringssystemer, fleksibilitetsleverandører og energisystemet kan tale sammen. Her bliver standardisering, interoperabilitet og åbne integrationsmuligheder afgørende.
“Det har været givende at arbejde med vores del af rapporten, fordi den samler flere spor, der ofte bliver diskuteret hver for sig: regulering, standarder, data og lokal aktivering. Når man ser dem sammen, bliver det tydeligere både hvad der allerede er på plads, og hvor de næste valg ligger. Rapporten peger også på flere mulige retninger fremad, herunder hvordan dynamiske prissignaler kan spille en rolle,”
De elektriske små enheder, vi har i hjemmene, kan ende med at spille en stor rolle i fremtidens elnet. Men det kræver, at løsningerne fra begyndelsen udvikles med blik for sikkerhed, digital kontrol og lang levetid.
