Skip to main content

KOM I MÅL MED DINE DIGITALE AMBITIONER

Vi får vores kunder fra idé til værdiskabende digitale produkter. Vores faglige diversitet er vores største styrke, og med over 300 eksperter kan vi helt sikkert også hjælpe dig.

Fra autocomplete til medudvikler: 60 kollegaer dykkede ned i GitHub Copilot 

Januar fik et skud faglig energi, da 60 kollegaer samledes til et internt vidensdelingsevent med fokus på at gøre AI til et teammedlem frem for blot en assistent. GitHub Copilot har gennem længere tid været en del af Mjølners it-specialisters hverdag, og med eventet blev der låst op for endnu mere af værktøjets potentiale i praksis. 

GitHub Copilot har bevæget sig langt videre end at være et smart autocomplete-værktøj. Det var netop denne udvikling, 60 af vores kollegaer brugte en eftermiddag på at udforske sammen.  

Claus Broholm er UX Strategist hos Mjølner og var med til at arrangere eventet for sine kollegaer. 

“Eventet var vigtigt, fordi det helt konkret viste, hvordan AI kan bruges som en integreret del af softwareudviklingsprocessen – og ikke bare som en glorificeret kode‑autocomplete. At se GitHub Copilot anvendt med klare roller, sub-agenter og guardrails gjorde potentialet håndgribeligt og viste, hvordan AI faktisk kan styres og bruges i reelt udviklingsarbejde,”

fortæller Claus.

En central del af oplægget handlede om agentic development, som er en mere struktureret tilgang til AI-understøttet softwareudvikling. I stedet for at bruge AI som en ad hoc-assistent bliver Copilot sat ind i et klart defineret loop: fra specifikation til prompt, videre til kode, test og afsluttende menneskelig review.

Det er en tilgang, hvor AI’en optræder som en eller flere ’agenter’ med klare roller i udviklingsprocessen. Morten Jokumsen, der er Senior Solution Architect, viste med konkrete eksempler og en demonstrationsapp, hvordan han bruger GitHub Copilot i sit arbejde.

Her arbejder AI’en ikke som én samlet assistent, men i tydeligt adskilte roller og arbejdsgange:

  • Planner → nedbryder opgaver i mindre, overskuelige dele
  • Coder → implementerer funktioner og kode
  • Reviewer → kvalitetssikrer og gennemgår løsningen

Agentic development giver en række klare fordele i det daglige udviklingsarbejde. Når AI’en arbejder ud fra tydelige roller og en fast struktur, skaber det større klarhed i både opgaveløsning og ansvar. Koden bliver lettere at forstå og vedligeholde, og processen kan gentages og forbedres over tid.  

Samtidig markerer tilgangen et tydeligt skifte i måden, AI anvendes på. AI går fra at være en løs assistent i baggrunden til at fungere som en egentlig medspiller i udviklingsprocessen – stadig under menneskelig styring og ansvar, men med et markant større fagligt bidrag. 

Faglig udvikling sker bedst i fællesskab

Eventet om GitHub Copilot er et eksempel på, hvordan der hos Mjølner bliver skabt rum til faglig fordybelse med guilds, der er drevet af virksomhedens egne medarbejdere. Ordet ”guild” er den engelske betegnelse for det gamle danske ord ”laug”, som dækker over en sammenslutning af personer med en bestemt fælles faglig interesse.

Det ideal, der lå i de gamle håndværkerlaug, hvor lærling og mester arbejdede tæt sammen, blev i 2022 videreudviklet hos Mjølner, da en række guilds blev etableret med fokus på læring, sparring og udvikling. 

”Vi har flere kollegaer, som gæsteforelæser på bl.a. Aarhus Universitet, som fungerer som eksterne censorer og skriver videnskabelige artikler. Vi ville gerne have al den gode viden delt i huset og give vores kollegaer endnu større mulighed for at nørde ned i tingene. Derfor udviklede vi det læringsfællesskab, vi kalder guilds,”

fortæller Morten Sloth O’Donnell, CIO & CTO hos Mjølner. 

Claus Broholm fortæller, at det netop lykkedes til AI-eventet at bringe ny viden til bordet og få nogle gode perspektiver fra sine kollegaer:  

Responsen fra deltagerne var meget positiv. Mange gik derfra med lyst og mod på at afprøve tilgangen i deres egne projekter og begynde at eksperimentere selv. Samtidig satte eventet gang i en fælles bevægelse, hvor flere deler erfaringer og lærer hurtigere af hinanden – og det er her, værdien for alvor begynder at vokse over tid,”

fastslår Claus. 

Vil du også være en del af et stærkt fagligt miljø med et socialt fællesskab? Så tag et kig på vores mange åbne stillinger

Mjølner logo