Tag del i den fjerde industrielle revolution
Internet of Things (IoT) er en voksende tech–trend, som endelig rammer industribranchen, og som indvarsler en fjerde industriel revolution med intelligente fabrikker. Men hvad betyder det, og hvad kræver det at bygge disse fabrikker? I denne artikel ser vi på fem kompetencer, som er særligt vigtige for at tage del i Industry 4.0.
Målet med Industry 4.0 er at bruge nutidens avancerede teknologi til at gentænke og berige fremstillingsindustrien. Med en tilgang, der sætter virksomheden i centrum, kan vi nu skabe intelligente fabrikker med højere tilpasningsevne, mere effektivt ressourceforbrug og bedre integration til kunden end nogensinde før.
Derfor kalder vi det Industry 4.0.
Det er umuligt at tale om Industry 4.0 uden også at tale om cyber-physical-systems (CPS) og cloud computing. CPS er, hvad vi bruger til at bygge intelligente fabrikker, og cloud computing er, hvad vi bruger til at opbevare, analysere og matche de data, de producerer.
De nye teknologier stiller større krav til innovation, sikkerhed og metodebrug end tidligere, hvilket betyder, at de følgende 5 kompetencer er absolut essentielle:
1. Diversitet er en nødvendighed
For at leverandører kan komme med virksomhedsdrivende løsninger indenfor Industry 4.0, skal de have reelle erfaringer inden for appudvikling, embedded og web–platforme til relaterede teknologier og hardware.
Ejere af produktionsvirksomheder ønsker at kunne kontrollere deres virksomheds nøglefunktioner på afstand med desktop– og webapplikationer. Det skal være nemt at modtage notifikationer og reporter på mobilen, og virksomhedens maskiner skal kunne kommunikere med hinanden. For at realisere det, skal leverandører have stor viden om alle disse platforme og teknologier og indtænke cross-platform fra starten.
2. Forstå brugerne
For at berige en industri skal hver interaktion beriges. Fabriksarbejdere skal have adgang til clouden and alle dens funktionaliteter. Brugergrænsefladen skal være intuitiv og skræddersyet til de relevante kontekster og brugere. Først derved kan teknologien bruges til at effektivisere arbejdet og højne sikkerheden.
Leverandøren skal være bekendt med interface design og erstatte knapper og sort-hvid displays med intuitive og grafiske user interfaces, baseret på brugerens behov. Moderne teknologi, som framework TouchGFX, kan gøre præcis det.
3. Husk arkitekturen
De forskellige forbindelser og tilgængeligheder, som en virksom Industry 4.0 kræver, krydser med hinanden på mange punkter.
Selvom det er vigtigt at forstå hvert systems teknologi, arkitektur og struktur, så er det en absolut nødvendighed at forstå den intelligente fabrik som en helhed. Leverandører skal kunne integrere systemer, virksomheder, brugere og processer. Kun den rigtige arkitektur kan sikre en brugbar produktion med højeste sikkerhed.
4. Gentænk brugen af data
For at få det meste ud af intelligente fabrikker og Industry 4.0 skal løsningerne generere, dele og prioritere data. Som leverandør skal vi forstå, hvordan vi bruger nyvundne data på den mest profitable måde og i samspil med eksisterende data.
Innovativ brug af data optimerer workflow ved at lade maskine handle selvstændigt. For at opnå det, skal vi have indgående viden om både virksomhed og brugere – og benytte den viden aktivt gennem innovativ databrug.
Data er vores nye primære ressource, som ikke kun opbevarer fortiden, men også indeholde fremtidens potentiale. Derfor skal data ses som den vigtigste ressource inden for fremstillingsindustrien og produktudvikling.
5. Fra hardware til mennesker
Selvom cloud–systemer, machine-to-machine kommunikation og innovativ databrug kan sikre automatisering, så skal en intelligent fabrik stadig have nogle manuelle operatører.
Derfor skal leverandører kunne udvikle funktionelle og sikre styreenheder for forskellige fabriksinteressenter. For at skabe simple, sikre og effektive styreenheder skal der være en komplet forståelse af hardware og de tekniske applikationer.
Brugt korrekt er touch–funktionalitet en måde, hvorpå man kan omdanne kompleks funktionalitet til intuitiv navigation og skabe en simpel måde at præsentere kritisk data på.
Det lange træk
Hos Mjølner har vi gennem de seneste 35 år erfaret, at diversitet i kompetencer, teknologier og domæner skaber de mest holistiske, værdiskabende og effektive løsninger.
Vi benytter den diversitet til at udvikle high-tech løsninger med brugeren og forretningen i centrum. Sammen med vores kunder nedbryder vi monolitter og skaber et netværk af forbundne satellitter.
Har du brug for at berige dit produkt eller din proces?
Kontakt Peter Skorkjær Rickers på mail: pri@mjolner.dk eller mobil: +45 41 95 36 21.