Elmer takker af efter 35 år med Mjølner
Ni stiftere, fem dataloger i en aarhusiansk baggård og en fælles begejstring for objektorienteret programmering. Sådan startede Mjølner Informatics i 1988. Elmer Sandvad har været med hele vejen og lagde selv hånden på kogepladen, da han skød 9.000 kr. ind i et selskab, der i dag tæller omkring 300 ansatte.
“Hvis jeg skal fremhæve tre ting ved Mjølner, så må det være fagligheden, kulturen og begejstringen, men egentlig er det måske først og fremmest menneskene. Der er så mange gode kollegaer i Mjølner. Dygtige og positive mennesker, der er rare at være sammen med. Det var mere end tre, men det er sådan, jeg oplever essensen af Mjølner. Dejlige mennesker og spændende opgaver,”
Meget er sket, siden en PC hed en arbejdsstation, og brugergrænseflader var noget, kun få interesserede sig for. Mjølner startede som et nordisk forskningssamarbejde, hvor drivkraften på tværs af landegrænser var at skabe fremtidens højproduktive programmering. Det skulle realiseres ved at kombinere det avancerede objektorienterede programmeringssprog, BETA, med grafiske programmeringsomgivelser, der ikke var særligt udbredte.
Det kan være svært helt at begribe, hvor store teknologiske landvindinger, der er sket de seneste fire årtier – for bare at nævne internettet og AI, som de to mest åbenlyse. På trods af det, oplever Elmer, at Mjølners DNA allerede blev dannet tilbage i 80’erne:
“Vi var dybt begejstrede for det, vi lavede. Og vi ville gerne have, at andre skulle have glæde af det. Vi ville omdanne resultatet af forskningsprojektet, et programmeringssprog med tilhørende værktøjer, til et produkt, der kunne bruges af andre udviklere. Det er sådan set det, vi stadig gør i dag. Altså bruger vores faglighed til at udvikle vores kunders forretning,”
Som noget usædvanligt for tiden havde holdet allerede ved grundlæggelsen fokus på brugervenlighed for udviklere. I dag er fagligheder inden for user experience og design en del af Mjølners kernekompetencer, der sikrer, at brugeroplevelsen for slutbrugerne bliver tænkt ind fra starten i udviklingsprojekter.
En del af holdet bag Mjølner-projektet i 1986. Elmer står øverst til højre.
Hvorfor sælger vi ikke noget?
Hver af de ni oprindelige stiftere skød 9.000 kr. ind i Mjølner for at nå beløbet på 80.000 kr., der skulle til for at stifte et anpartsselskab. Det var så mange penge, at alle skulle ud at låne – nogen endda af familiemedlemmer – og stifterne indgik en aftale om at få lov til at betale i tre rater. Det er derfor ikke en overdrivelse at sige, at alle var væsentligt investeret i Mjølner.
De første år var der tale om en startup, hvor der blev arbejdet nætter og weekender for at udvikle et kommercielt produkt. Men der var visse udfordringer forbundet med at være en flok dedikerede dataloger, der skulle stå for alle aspekter af virksomheden:
”Vi brugte lang tid på at rejse rundt til messer og konferencer for at præsentere, men der kom ikke rigtig gang i salget, og det kunne vi ikke forstå. Så vi tog på et salgskursus, hvor vi blev spurgt, om vi nogensinde havde spurgt folk, om de ville købe. Og nej, det havde vi ikke. Det kunne vi ikke rigtig få os selv til, og vi mente også, at det måtte være nok at præsentere vores gode produkt – så kunne de vel selv regne ud, at de skulle købe det,”
I en periode forsøgte holdet sig med kanvassalg, men der gik ikke længe, før der blev ansat en professionel sælger, der kunne varetage promoveringen af produktet, og det var en lettelse for alle. I den første tid var det hovedsageligt universiteter, der var købere, men der kom et gennembrud, da svenske Ericsson bad om at få udviklet en telefoncentralsimulator. Det blev startskuddet til Mjølners kommercielle forretning.
På konference i Oslo. Elmer (i turkis skjorte) demonstrerer produktet.
Arbejdskultur er noget, vi skaber sammen
Det er de færreste, der kan skrive 35-års jubilæum på sit CV, og det er nærliggende at spørge, hvad der har fastholdt Elmer gennem alle årene:
”Mjølner er et fantastisk sted af være, hvor faglighed og det sociale går hånd i hånd. Vi har flere kollegaer, der er vendt tilbage, fordi de ikke har kunnet finde en så åben og imødekommende kultur andre steder. Det gør mig stolt, at jeg har været med til at skabe den succes, vi har haft – dels som forretning og dels som arbejdsplads,”
Fredagsmorgenmøder, Lucia-optog, sommerfester, lakridspibespisning, personaleforening, hjemmebiograf og faglige guilds er alt sammen elementer, der gør Mjølner til Mjølner. Elmer uddyber:
”En kultur er ikke bundet op på specifikke personer, selvom vi har mange fantastiske kulturbærere. Kollegaer kommer og går, men fællesskabsfølelsen og den gode kultur bliver ført videre. Det er dejligt at se.”
Et blik bagud – og fremad
Der var en tid, hvor Mjølner bestod af 5-6 kollegaer, der sad i kantinen i den gamle forskerpark i Aarhus og tog en runde med ugens opgaver. I dag foregår vores morgenmøder på fem lokationer med knap 300 deltagere.
”Da vi startede, havde vi ikke drømt om, hvor vi er i dag. Det har overrasket mig, at vi er kommet så langt. Vi har nok vænnet os til, at det er sådan, det er, men vi havde ikke regnet med det,”
Sidste år blev der skrevet et nyt kapitel i Mjølners historie, da Norlys købte 95% af Mjølner Informatics, der ved samme lejlighed fik 84 nye kollegaer. Ejerskiftet udsprang af en ambition om at vækste yderligere, tiltrække endnu flere talenter samt at samarbejde om flere digitaliseringsprojekter på tværs af kunder.
”Jeg er glad for, at vi har valgt den rette køber af Mjølner. Vi er stadig en selvstændig enhed med egen kultur, men vi kan lære meget af at være en del af en større koncern. Samtidig passer vores ekspertise godt til Norlys, og vi har meget at bidrage med. Det var vigtigt for os at finde en ejer, hvor Mjølners faglighed og kultur kunne fortsætte og vokse,”
Det er derfor også med ro i sindet, at Elmer nu takker af.
”Jeg vil følge med på afstand, men nu kan jeg godt stige af toget. Jeg har haft en spændende rejse, og jeg kan se, at Mjølners rejse fortsætter. Det er et rigtig godt tidspunkt at slutte, når det nu skal være – og det skal det jo på et tidspunkt. Mjølner er et godt sted og stadig på vej,”
Det lange arbejdsliv hos Mjølner har, ifølge Elmer selv, lært ham at samarbejde og bevare roen, når det går hektisk til. Evner, som han sikkert også kan bruge, i sit velfortjente otium. Når talen falder på, hvad han kommer til at savne, når han med udgangen af måneden går på pension, er han ikke i tvivl:
”Jeg kommer til at savne jer, mine kollegaer. Det fællesskab, der består, selvom vi efterhånden er blevet mange. For når vi sætter os sammen, så er der bare god stemning. Jeg kommer også til at savne mine faglige roller – senest som bid manager – hvor jeg oplever at være i flow, når jeg koordinerer projekter og tilbud.”
Til spørgsmålet om, hvad Elmer ikke kommer til at savne, slutter han med et stort grin:
”Kanvassalg!”
Elmer har iført sig sin afskedsgave – en Mjølner-hammer.