2016 – Nu
2015
2010 – 2014
2007 – 2009
2004 – 2006
2000 – 2003
1992 – 1999
1988 – 1991
I dag er vi mere end 300 talentfulde eksperter på holdet, og vores faglige diversitet er vores største styrke. Vi er specialister i softwareudvikling, digitaliseringsrådgivning og eksekvering af it-projekter fra start til slut.
I 2023 åbnede Mjølner kontor centralt i Madrid. Vores nye kollegaer styrker os både fagligt og kulturelt og skal bidrage til komplekse it-projekter. Åbningen af kontoret er en del af et langsigtet strategisk mål om endnu mere fleksible leveranceformer.
Det skal være attraktivt at arbejde hos Mjølner. Derfor ønsker vi en mangfoldig arbejdsplads med respekt for forskellighed og med en sund balance mellem arbejds- og privatliv. Vores dedikerede og dygtige medarbejdere er som altid fundamentet for vores helstøbte og brugervenlige løsninger.
I foråret 2022 købte Norlys 95% af Mjølner Informatics, der ved samme lejlighed fik 84 nye kollegaer. Ejerskiftet udsprang af en ambition om at vækste yderligere, tiltrække endnu flere talenter samt at samarbejde om flere digitaliseringsprojekter på tværs af kunder.
Timingen faldt sammen med et ventet generationsskifte i ejerkredsen, hvoraf flere havde været med siden stiftelsen i 1988. Med købet skal Mjølner understøtte Norlys’ markante it-transformation, men med et fortsat stort fokus på vores øvrige kunder.
Vores kunders forretning er udgangspunktet for alt, hvad vi gør. I 2022 etablerede vi fire branchespecifikke forretningsenheder: Utility and Energy Services, Manufacturing, Media samt Finance & Retail. Vores omfattende domæneviden kommer dermed i endnu højere grad kommer vores kunder til gode.
En stigende efterspørgsel fra kunder i Vestdanmark førte i foråret 2019 til, at Mjølner opkøbte det danske it-konsulenthus Springfeed med hovedsæde i København. Handlen bragte os geografisk tættere på både nuværende og potentielle kunder.
De følgende år udvidede vi vores engagement vest for Storebælt og viste, at vi er en national leverandør inden for digital transformation, softwareudvikling og brugercentreret design.
I sommeren 2018 solgte vi vores søsterselskab Draupner Graphics til den internationale mikroelektronik-producent STMicroelectronics. Draupner Graphics blev stiftet af Mjølner Informatics i 2014 til netop at videreudvikle og sælge produktet TouchGFX, et framework, der gør det muligt for brugeren at skabe innovative indlejrede grafiske brugergrænseflader med high-end grafik og animationer på mikrocontrollers.
Anerkendelse:
2015 var et travlt år for os. Vi lagde ud med den bedste årsrapport til dato (den har vi dog slået sidenhen) og en fuldt booket ordrebog. Gode gamle partnerskaber og et fornyet fokus på forretning og digital strategi var pejlemærkerne der drev vores succes.
Efter 20 år som CEO for Mjølner, trådte Jørgen Lindskov Knudsen i 2014 tilbage. Jørgen har været en stærk drivkraft bag Mjølner siden begyndelsen. Han hjalp med at gøre Mjølner til et finansielt robust og respekteret software- og designkonsulenthus. Den tidligere Vice President og Chief of Sales Officer Brian Gottorp Jeppesen blev vores nye CEO.
I løbet af 2010, opdagede vi et hul i markedet. Forbrugerne vil have smartphone-lignende touchfunktionalitet i deres produkter, men de vil ikke betale smartphone-lignende priser. Dette var begyndelsen på TouchGFX.
TouchGFX er et unikt software framework, der muliggør high-end grafik og moderne touchfunktionalitet i alt fra ovne til gas pumper.
I 2014 fik TouchGFX et nyt hjem, Draupner Graphics. Tre Mjølner-folk tilsluttede sig Draupner Graphics, og Mjølner CEO, Brian Gottorp Jeppesen blev også CEO for Draupner. TouchGFX var klar til det globale marked og med Draupner Graphics sikrede vi os, at TouchGFX har de rammer det behøver for at nå ud til kunder i hele verden.
I 2007 startede vi vores User Experience-afdeling. Formålet var, og er stadig, at sikre at vores udviklingsprojekter fra starten har et stærkt fokus på brugeroplevelsen. Dette gør os i stand til at forstå, hvad kundernes og deres kunders behov er og dermed finde de løsninger, der passer bedst til dem.
Et tæt samarbejde mellem Mjølner og Hypergenic resulterede i en sammenlægning. Sammenlægningen blev implementeret ved årsskiftet i 2007.
I 2005 købte vi alle kommercielle aktiviteter og rettigheder af virksomheden Agens Embedded Systems som havde ekspertviden om embedded software, digitale medie og trådløse teknologier. Aktiviteterne fra Agens Embedded Systems blev en integreret del af Mjølner.
I samarbejde med TDC Innovation, stiftede vi i år 2000 Hypergenic. Både TDC og vi havde udviklet avancerede web teknologier, bl.a. overbliksskabende teknologier med basis i et forskningsprojekt mellem TDC og Aarhus Universitet.
På dette tidspunkt fik vi behov for mere plads og blev den første it-virksomhed, der flyttede til Katrinebjerg, som i dag er kendt som Aarhus’ it-by.
Mjølner tog absolut ejerskab af Hypergenic A/S i 2003, hvilket gjorde Hypergenic til vores datterselskab. Hypergenic udviklede deres hovedkompetencer indenfor overbliksskabende teknologier med fokus på brugervenlighed og tilgængelighed.
Den kommercielle udvikling af programmeringssproget Java og dets relaterede teknologier gjorde det klart, at det ikke længere var muligt for os at fortsætte den kommercielle aktivitet og udvidelse af Mjølner BETA System. Der blev truffet en beslutning om at flytte BETA-aktiviteterne tilbage til forskningsgruppen på Aarhus Universitet.
I løbet af de første faser af denne periode, begyndte vi en transformation mod at blive et mere kommercielt konsulenthus. Vores aktiviteter forandrede sig langsomt i takt med at kommerciel softwareudvikling for nationale og internationale kunder blev mere dominerende.
I 1994 blev en af stifterne, Jørgen Lindskov Knudsen, Mjølners CEO, og den tidligere CEO Ole Lehrmann Madsen blev bestyrelsesformand.
Sammen med transformationen til kommercielt hus, skiftede vi navn. Indtil 1999 var vores navn faktisk ‘Mjølner Informatik’. Siden da havde vi internationaliseret vores ydelser og ville gerne at virksomhedens navn matchede den udvikling. Derfor ændrede vi navnet til det nuværende, Mjølner Informatics.
Mjølner Informatics blev stiftet af ni dataloger som et spin-off af det nordiske forsknings- og udviklingsprojekt ‘Mjølner’ i 1988. Der var to formål:
De forskellige aktiviteter i Mjølner var baseret på programmeringssproget BETA. Udviklerne af BETA-sproget var nogle af de stiftende medlemmer af Mjølner, inklusiv faderen af objektorienteret programmering Kristen Nygaard og formanden af bestyrelsen Ole Lehrmann Madsen. BETA var kernen af Mjølners aktiviteter.
Ole Lehrmann Madsen blev Mjølners første CEO, og udover de ni stiftere var der fem ansatte.
Finlandsgade 10
8200 Aarhus N
Vesterbrogade 149
1620 København V
Randersvej 2B
8600 Silkeborg
Calle de José Abascal 41
28003 Madrid