Skip to main content

KOM I MÅL MED DINE DIGITALE AMBITIONER

Vi får vores kunder fra idé til værdiskabende digitale produkter. Vores faglige diversitet er vores største styrke, og med over 300 eksperter kan vi helt sikkert også hjælpe dig.

Energinet

Blockchain skal sikre grøn el i europæernes stikkontakter

Blockchain sikrer grøn oprindelsesgaranti på hver enkelt watt-time

Den stigende bevidsthed om grøn omstilling, særligt hos danske el-forbrugere, er ikke til at tage fejl af. Energinet har sat sig for at stille den garanti i Danmark, som ingen andre endnu kan: En op­rin­delsesgaranti for hver enkelt watt-time.

Projektet byg­ger på måledata fra Energinets DataHub, og sammen med udviklere fra Energinet har en Digital Designer, en UX’er og en software­udvik­ler fra Mjølner skabt det første Proof of Concept for en open sour­ce block­chain-platform til formålet. Systemet kalder de ElOprindelse.

Branche:

Utility & Energy Services

Vi leverede:

Softwarekonsulenter

Teknologi:

Data insights, Digital transformation, Interface design, User experience

Med blockchain-teknologi vil Energinet give el-forbrugere et grønt valg. Målet er at sikre en differentiering mellem grøn og sort energi hele vejen fra energiens oprindelse, gennem det komplekse energinetværk, til de danske stikkontakter. Det håber Energinet kan blive en model, som kan inspirere i hele Europa.

For hvad nytter omstillingen til el-biler egent­lig, hvis strømmen er sort?

Blockchain sikrer grøn oprindelses­garanti på hver enkelt watt-time

Den stigende bevidsthed om grøn omstilling, særligt hos danske el-forbrugere, er ikke til at tage fejl af. Energinet har sat sig for at stille den garanti i Danmark, som ingen andre endnu kan: En oprindelsesgaranti for hver enkelt watt-time.

Projektet bygger på måledata fra Energinets DataHub, og sammen med udviklere fra Energinet har en Digital Designer, en UX’er og en softwareudvikler fra Mjølner skabt det første Proof of Concept for en open source blockchain-platform til formålet. Systemet kalder de ElOprindelse.

Energinets ElOprindelse-projekt stiller Proof of Concept for, at blockchains infor­mations­sikkerhedsfordele kan bruges til at skabe oprindelsesgarantier på watt-timeniveau. Med blockchain-teknologi følger den nødven­dige energikildeinformation den enkelte watt-time hele vejen fra producent til forbruger.

Open-source data­løsning til et bære­dygtigt europæisk el-marked

Energinet er en selvstændig statslig virksom­hed, som opretholder og understøtter drift og udvikling af elmarkedet, herunder oprindel­ses­garantier for el.

Med ElOprindelse som time-certifikater tages oprindelsesgarantierne til et nyt niveau. Målet med ElOprindelse, er at stille en åben platform til rådighed for virksomheder, organisationer og andre parter, som kan se værdi og mulig­heder i at skabe deres egne forretnings­løs­ninger på platformen. Flere markedsaktører har deltaget i test af prototypen, der indtil nu har vist lovende resultater.

Med en brugercentreret designtilgang, gen­nem­førte vi et sprint for at designe og udvikle en tredjeparts Proof of Concept, som viser mulighederne fra et forretningsperspektiv.

Transaktionsfokus blev nøglen til et effektivt Proof of Concept

Sammen med repræsentanter fra Energinet optegnede vi Energinets tekniske og økono­miske cyklusser. Formålet var at opnå en dyb­degående forståelse af brugernes kon­tekst og hvilke udfordringer og muligheder, de står overfor.

Energis livscyklus består blandt andet af licens­handler fra produktion gennem mellem­mænd til energiudbyderne, som i sidste ende udbyder energiforbrugernes energi. For bedst muligt at visualisere værdien ved ElOprind­else, valgte vi at fokusere på handler.

Proof of Concept-løsningen giver, med sikker­hed fra blockchain-teknologi, partnere over­blik over hver watt-times oprindelse, handler og forbrug samt mulighed for at udveksle energilicenser.

“Vores samarbejde med Mjølner om et Proof of Concept har været meget positivt. Vi er kom­met fra nogle abstrakte forret­ningsmuligheder til en konkret og realiserbar prototype – og det har Mjølner i høj grad bidra­get til.

Vi er nu i gang med at teste prototypen i markedet, hvor vi inviterer aktører og res­ten af Danmark til at deltage. Indtil videre ser det lovende ud.”

Martin Lervad Lundø, adm. direktør, Energinet DataHub

Grøn omstilling for en bedre verden

Energinet udvikler og ejer det danske el- og gasnet. Det er dermed Energinets ansvar, som en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet at sikre forsyningssikkerheden i Danmark.

”Grøn omstilling for en bedre verden” er visionen for en række ambitiøse initiativer hos Energinet, der skal sikre en mere bære­dygtig fremtid.

Ifølge Signe Rosted, Director of Business & Markets i Energinet, skal vi i Danmark lyk­kedes med at sikre infrastruktur og adgang til elmarkedet, så Energinet fortsat kan under­støtte Danmarks høje ambitioner for grøn omstilling. Allerede i dag udgør vedvarende energi 60% af det samlede danske elforbrug.

Ifølge Signe Rosted skal øget adgang til data og digitalisering sikre fleksibilitet i dansker­nes el-forbrug, som et vigtigt næste skridt ind i en grøn og bæredygtig fremtid. ElOprindelse er et skridt i denne udvikling.

Vi er glade for at være en del af den rejse.

Om kunden

Energinet er en selvstændig statslig virksomhed, som opretholder og under­støtter drift og udvikling af el­markedet, herunder oprindelses­garan­tier for el. DataHub er et centralt og uafhængigt it-system, som ejes og drives af Energinet. Udover at samle milliarder af oplys­ninger om kunder, forbrug og priser, håndterer DataHub al datakommu­ni­ka­tion mellem ak­tør­erne i elmarke­det.

Flere referencer fra Utility & Energy Services



Skal vi matche dine behov med vores softwarekonsulenter?

Det er gratis at spørge – så ring til os, og lad os sammen finde den rigtige løsning for jer.

Jacob Damm

Business Development Manager

Bliv ringet op

Ved at indsende denne formular, accepterer du at blive kontaktet via telefon eller email. Denne kontakt omhandler udelukkende din forspørgsel. Læs vores persondatapolitik her.

Mjølner logo