Skip to main content

KOM I MÅL MED DINE DIGITALE AMBITIONER

Vi får vores kunder fra idé til værdiskabende digitale produkter. Vores faglige diversitet er vores største styrke, og med over 300 eksperter kan vi helt sikkert også hjælpe dig.

Akkord+

Det nye system, der løfter digitaliseringen af el-branchen

Akkord+ er en platform, der er udviklet i samarbejde med EVU, TEKNIQ og Dansk El-Forbund med det formål at gøre det nemmere for elektrikere og deres virksomheder at få gavn af akkordsystemet.

Fordi systemet er udviklet ud fra en ”mobile first”-tilgang, kan det benyttes på alle platforme – hvad enten man står med sin mobil på byggepladsen eller sidder ved pc’en på kontoret. En intuitiv brugergrænseflade betyder, at Akkord+ gør det let at registrere arbejde, giver hurtigt overblik over opgavestatus, og muliggør løbende justeringer af lønudbetalinger.

Branche:

Manufacturing

Vi leverede:

End-to-end projekter

Teknologi:

Interface design, User experience

Et letforståeligt koncept med en kompleks natur

Det at arbejde på akkord er et begreb, de fleste er fortrolige med; en aflønningsmetode, hvor du tjener mere, hvis du er hurtigere. Blandt elektrikere er det særligt populært. Det skaber retfærdighed i aflønningen, højner de ansattes følelse af medansvar for projektet, og giver tillige større fleksibilitet i hverdagen. Desværre er der også stor kompleksitet i at håndtere akkorden. Ofte baseres akkorden på de såkaldte ”objektivt fastsatte tider”, som er en centralt vurderet monteringstid for hver stykke materiel. Men der er over 800.000 forskellige stykker materiel og mulige tillægsydelser på hver opgave, som hver især skal registreres korrekt.

Behov for nytænkning

Der kan hurtigt opstå ændringer på et byggeprojekt, og det kan påvirke akkorderne. Der kan komme ekstraopgaver ind, eller ledelsen kan skifte til en ny type materiel såsom en type ledning eller stikkontakt med en anden monteringstid. Det gamle akkordsystem kunne ikke håndtere den slags ændringer, så der var behov for et nyt, mere fleksibelt system. Derfor gik EVU, TEKNIQ og Dansk El-Forbund sammen med Mjølner for at udvikle Akkord+.

”Mjølner har været en professionel samarbejdspartner som har formået at samle trådene i et komplekst projekt, hvor vi har været mange interessenter.”

Jesper Rønnow Simonsen, Direktør hos EVU

Målet med Akkord+ var, at det skulle kunne håndtere de mange stykker materiel, de potentielle ændringer under et byggeforløb samt behovet for løbende overblik over arbejdsprocessen, og det skulle køre på alle platforme. Særlige udfordringer var at skabe en løsning, det er let at bygge integrationer til, og som har en brugervenlig og intuitiv brugergrænseflade. Her kommer Mjølners store erfaring med UX ind i billedet.

”Mjølner har haft stort fokus på brugervenlighed, og resultatet er en intuitiv løsning med skræddersyede funktioner og forbedret brugeroplevelse.”

– Kim Nielsen, Chefkonsulent hos EVU



Sikker projektledelser og høj faglighed

Der blev sat mange fagligheder i spil for at skabe det bedst mulige produkt. For at sikre et produkt med høj driftssikkerhed har specialister fra Mjølners Quality Assurance været med i processen fra starten og Mjølners Application Operation team står for løsningens drift, vedligehold og support. De mange forskellige fokuspunkter har krævet en sikker projektledelse for at holde processen på rette spor.

Akkord+ gik live i januar 2024. Systemet kan benyttes på mobil, tablet og PC og er en klar opgradering af digitaliseringen for elektrikerbranchen.



”Omhyggelig planlægning og styring har været altafgørende for projektets succes – og her har Mjølner også leveret.”

Kim Nielsen, Chefkonsulent hos EVU

Fleksibel it-serviceaftale sikrer driften og frigiver økonomi til udvikling

Mjølners drift-setup har vist sig særdeles robust med en 100% overholdelse af den indgåede Service Level Agreement (SLA). Samtidig har it-serviceaftalen indbygget fleksibilitet, der skaber mest mulig værdi for kunden. Det betyder helt konkret, at besparelser på support og fejlhåndtering giver mulighed for nyudvikling.  

12 måneder efter lancering er der ikke blevet rapporteret fejl, der har ført til hastende ændringer i systemet. Den stabile drift har frigivet op til 90% af det afsatte budget til nyudvikling og strategisk innovationsarbejde, der i fremtiden kan skabe endnu større værdi ved at berige data fra løsningen

At gå direkte til videreudvikling havde vi ikke turdet at drømme om for et år siden, fordi man normalt ikke vil udfordre så ungt et produkt. Det tør vi godt med Mjølners stabile løsning.”

Jesper Rønnow Simonsen, direktør hos EVU  

I projektet har der været stort fokus på Quality Assurance, og Mjølner har udviklet en stabil løsning fra første kodelinje. Den høje kvalitet i produktet har direkte betydet, at løsningen efter lancering kører helt driftssikkert – og at fokus nu kan være på i endnu højere grad at modernisere og digitalisere konkrete forretningsprocesser ude på landets byggepladser. 



Mjølner leverer på platinniveau. Det har de gjort, fra de indledende streger blev slået, og til vi nu står med et stærkt produkt i sikker drift.

Arne Kirkeby-Thomsen, Chefkonsulent hos EVU



Om kunden

EVU er El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat, som beskæftiger sig med at sikre kvalitet på uddannelser og efteruddannelser. EVU samarbejder med virksomheder, skoler og uddannelsesudvalg for at markedsføre branchernes uddannelser udadtil.

TEKNIQ er landets fjerdestørste arbejdsgiverorganisation og repræsenterer ca. 41.000 virksomheder inden for el, vvs og metal. De beskæftiger sig med forhandling af overenskomster, rådgivning om bl.a. personale, uddannelse og jura og arbejder med kurser og netværk.

Dansk El-Forbund er en fagforening for alle, der arbejder inden for det el-tekniske område, og har 28.000 medlemmer underlagt over 70 overenskomster. De beskæftiger sig med at forbedre arbejdsforhold og -vilkår, udvikle uddannelser og sikre kompetencegivende uddannelser i grøn omstilling.

Flere referencer fra Manufacturing



Skal vi matche dine behov med vores softwarekonsulenter?

Det er gratis at spørge – så ring til os, og lad os sammen finde den rigtige løsning for jer.

Flemming Bent Thomsen

Chief Commercial Officer
Mjølner logo