Mjølner har udviklet MELVA, en SaaS-løsning, der er en digital multiforsyningsplatform til el, vand og varme. Formålet med MELVA er at hjælpe forsyningsvirksomheder med at effektivisere driften og give privatforbrugere et bedre overblik over deres forbrug. Nøglen er at udnytte de data, som forsyningsvirksomhederne får fra målere i deres infrastruktur i dag – og det er enklere, end det lyder. MELVA tilbyder en effektiv løsning, der optimerer driftsprocesserne, reducerer spild og skærer ned på omkostningerne for forsyningsvirksomhederne.
Branche:
Vi leverede:
Teknologi:
Mange målere genererer værdifulde data, der blot venter på at blive udnyttet – og dét hjælper MELVA med. MELVA samler alle data, så forsyningsvirksomhederne kan få et komplet overblik over deres infrastruktur. Det betyder, at de ikke længere skal handle på mavefornemmelser, men præcist ved, hvordan de kan effektivisere deres arbejde.
”Vi har i mange år indsamlet målerdata, som vi i dagligdagen bruger både i dialogen med vores kunder og i planlægningen af forsyningsnettet. Med MELVA sikrer vi en aktiv udnyttelse af disse data og er dermed i stand til at øge forsyningssikkerheden, finde store driftseffektiviseringer og bedre planlægge fremtidige udbygninger og prædiktiv vedligehold.”
I Danmark er vi dygtige til at reducere spild, men vi kan blive endnu bedre. Med MELVA kan forsyningsvirksomheder præcist kortlægge, hvor der er spild i deres netværk takket være den intelligente brug af data fra målere. På den måde hjælper løsningen med at effektivisere arbejdet, så man reducerer både spild og omkostninger.
”Jeg bruger MELVA hver dag, og jeg er særligt begejstret for selv at kunne sætte alarmer op og nemt overvåge dem. Uopdagede læk lægger unødvendigt pres på vores forsyningssystem, og med MELVA kommer vi dem langt lettere til livs. I flere tilfælde har MELVA belyst en brist eller defekt måler, som vi ville have svært ved at finde før. Derfor sparer MELVA både forsyningerne og forbrugerne penge og tid.”
MELVA hjælper ikke kun forsyningsselskaber – det hjælper også kunderne. I kundeportalen, Mit MELVA, kan de se deres forbrug af el, vand og varme. Det gør det let for alle at få et overblik over forbruget – og forstå de regninger, der i dag er ren volapyk for mange.
Overblikket i portalen er en ekstra god service for forsyningsvirksomhedernes kunder. Men det er mere end det. Det er også en måde at give folk en bedre forståelse for, hvordan de kan optimere deres forbrug. På den måde kan MELVA hjælpe os alle med at leve mere bæredygtigt og indfri de ambitiøse mål, vi som samfund har sat.
”Der er ingen tvivl om at MELVA har gjort min hverdag meget lettere. Jeg kan nu se det faktiske forbrug ude hos kunderne i realtid, hvor vi før var afhængige af beregninger henover et år. På den måde har vi en mere kvalificeret og god mavefornemmelse, og så sparer vi rigtig meget på tid og ressourcer.”
Finlandsgade 10
8200 Aarhus N
Vesterbrogade 149
1620 København V
Randersvej 2B
8600 Silkeborg
Calle de José Abascal 41
28003 Madrid